Bedre sent end aldrig, polterabend gennemført flere år efter brylluppet!

6. april 2012

Bedre sent end aldrig – polterabend gennemført flere år efter brylluppet!

Onsdag 4. april 2012 skulle Dennis efter flere års forsinkelse opleve sit livs Polterabend hos Flindt Survival.

Lars som havde planlagt de forskellige “oplevelser” han skulle igennem, havde sørget for helikoptertransporten fra Sorring til Ringsø

Her er “Gommen” på vej til landing på Ringsø “Heliport”

Efter en vellykket landing var der mulighed for at de øvrige deltagende kunne få en tur i helikopteren.

Aftenen startede med fælles grilning og efterfølgende hygge ved bålet, senere var det i soveposerne i shelteret og lavuuen. Torsdag morgen kl. 8.30 var der “optøning” af de frostne lemmer (der havde været -9 grader om natten) ved hjælp af varm kaffe og morgenbrød. Kl. 9.30 gik vi i gang med aktiviterne hvor Dennis fik lov at “demonstrerer” hvordan de forskellige ting skulle gennemføres, efterfølgende kunne alle prøve masteklatring, rapelling, øksekast, bueskydning og forhindringsbane, hvor hurtigste gennemførsel var 2 min. 32 sek. faktisk “banerekord”. Efter lidt frokost brød man op for at køre til Liltved Ridecenter hvor Dennis skulle højt til hest. Herefter var der et “stramt” program for resten af eftermiddagen og aftenen, håber at resten forløb godt!

Uventede julegaver er en god ting.

26. december 2011

Det er rart når andre kan finde på en god julegave, som man ikke på forhånd har ønsket sig.

Det skete denne juleaften, hvor Frederik havde set at der var noget som hedder “Gibbon-slacklines”, det er en 15 m lang flad strop, som kan spændes op mellem 2 punkter (træer eller andre faste ting), på denne kan man nu balancere og lave “numre”, se blot her:

Når sæsonnen starter i 2012 ved Flindt Survival vil det også være muligt at prøve det her.

JFH

Vejret en en af de ting vi mennesker ikke kan styre, prøv blot at se!

24. december 2011

Vejret en en af de ting vi mennesker ikke kan styre, prøv blot at se!

Her er “vintervejret” 25. december 2010!

Og her er “vintervejret” i dag den 24. december 2011

Glædelig Jul

til alle af jer

fra Flindt Survival

Så nærmer julen og år 2012 sig med raske skridt!

7. december 2011

Så er det gavetid, giv dig selv og andre en oplevelse!

Det er nu du skal til at overveje om det er ved Flindt Survival du skal booke en aktivitet til din polterarbend, firma arrangement, skoleklassens rystesammentur ved skoleårets begyndelse eller blot nogle venner eller familien, som kunne tænke sig nogle spændende timer eller mere, mad og overnatning!

Så er en god dag med 7. klasser fra Ørum skole slut

22. september 2011

Et par indtryk fra en hektisk dag og for mange af deltagerne også grænseoverskridende!
Der var alvorlige opgaver med førstehjælp til en der havde trådt på “en mine”-

Og der var “sjove opgaver” med at komme over et vandløb, uden at falde i.

En stor tak til mine hjælpere!

JFH

Så er der ikke mange dage til torsdag d. 22 septeber!

19. september 2011

Torsdag er dagen hvor 50 elever og 5 lærer starter en udmatende tur fra stationen i Ryomgård, for at ende med overnatning ved Flindt Survival i Ringsø.

  

Her er et par billeder fra et tidligere arrangement.

JFH

Så er der igen en opfordring!

31. august 2011

Se det her!

Danske soldaters hverdag i Afghanistan udstilles på Tøjhusmuseet. Museet åbner den 2. september en særudstilling om Afghanistan. For første gang får alle danskere mulighed for at træde ind i soldaterlejrene i ørkenen og mærke stemningen hos en dansk kampg…

Med livet som indsats på DR1

30. august 2011

Jeg vil gerne anbefale at du ser følgende

Med livet som indsats på DR1

 

Hvor er det skønt med glade og tilfredse “kunder”!

26. august 2011

Flindt Survival har igen haft et par vellykkede arrangementer, med henholdsvis nogle hashmisbrugere fra Norddjurs kommune og en 4. klasse fra Marienhoffskolen i Ryomgård.

Misbrugerne var kun 3 og 2 ledere, de tilbragte et par timer med diverse aktiviteter og vi fik tid til at høre lidt om hinandens baggrund, hvilket var både spændende og sørgeligt.

Skoleklassen mødte frem kl. 15.00 om fredagen og tog herfra om lørdagen ved 10- tiden. De startede med at forpleje, da de var sultne efter en skoledag og cykelturen ad den ny anlagte “Jernbanesti” som går fra Marie Magdalene til Pindstrup, hvor den følger det gamle jernbanespor, som engang har gået fra Ryomgård til Randers.

Efter forplejningen gik vi i gang med aktiviteterne, de var delt i 3 grp. som skulle konkurrerer mod hinanden. Alle gik på med stor iver og da vi nærmede os kl. 18.30 blev vi enige om at nu var det ved tiden at gå i gang med aftensmad forberedelserne.

Efter aftensmaden var det tid for klargøring af “sovefaciliteter” som var et shelter, en lavuu og et bivuak af presenning.

Nu var det tid for bålhygge med skumfiduser og popcorn, samt en gåtur i mørket med en ægte “Talibaner”, som fortalte om livet i Afghanistan.

Lørdag morgen var der vækning kl. 07.00 og inden 08.00 havde flokken konsumeret 40 – 50 pandekager og spist morgenmad, inden de sidste aktiviteter og det endelige resultat af konkurencerne blev bekendtgjort ved 10-tiden.

Alle var tilfredse og ville gerne have fortsat, men nogle skulle til fodbold og andre skulle med forældrene på weekend, så det var nødvendigt at slutte.

J. Flindt

Lidt om mig selv og Flindt Survival

11. juli 2011

Lidt om mig selv:

Jeg hedder Jørgen Flindt Hansen, er født i 1952, har efter gymnasiet gennemgået en elektrikeruddannelse, taget installatøreksamen, aftjent en “halv værnepligt” som Ingeniørsoldat i Randers og har siden arbejdet som elektriker og elmester på NOVOPAN TRÆINDUSTRI A/S i Pindstrup.

I min fritid dyrker jeg dykning, havkajaksejlads, extrem sport, cykling og løb.

Derudover har jeg været aktiv medlem af Hjemmeværnet i snart mere end 30 år. I 2009 – 2010 var jeg udsendt med ISAF 8 til Afghanistan, hvor jeg i 3 måneder var GF i en BEVDEL i Camp PRICE tæt ved Gereshk i Helmand provinsen.

Firmaet Flindt Survival startede jeg, efter at jeg i flere år, i HJV regi havde lavet “Oplevelsesture” for skoler og andre der ville prøve lidt grænser og aktiviteter med udfordringer.

Da de arrangementer jeg kan gennemføre, forudsætter at jeg ikke har tilkaldevagt på arbejde, eller jeg har HJV aktiviteter eller er ude på planlagte sejlture med min kone Annette, er det klogt at kontakte mig i god tid hvis du ønsker et arrangement!